Status på gaderumsudvalget – nyt møde d. 12. oktober i Beboerhuset

Skal der være flere lege- og opholdsområder i Humleby? Færre parkeringspladser? Bedre parkeringsforhold for cykler? Og hvordan med el-bilerne?

Som det nok vil være mange bekendt, blev der på den seneste ordinære generalforsamling i marts 2022 vedtaget et forslag om, at Husejerforeningen nedsætter et nyt og bredere gaderumsudvalg med repræsentanter fra alle gader. Formålet med udvalget er at kigge på en samlet plan for Humlebys gaderum.
 
Status på arbejdet i gaderumsudvalget er, at der inden sommerferien blev afholdt et opstartsmøde i Beboerhuset i starten af juni måned, hvor interessen for at deltage i udvalgets arbejde – i hvert fald bedømt på det yderst sparsomme fremmøde – desværre var begrænset. Aktuelt har kun Vesterfælledvej, Freundsgade, Lundbyesgade og nedre Carstensgade  indmeldt en repræsentant til gaderumsudvalget.
 
Der er fortsat mulighed for at engagere sig i gaderumsudvalget, da vi afholder endnu et møde i Beboerhuset onsdag den 12. oktober 2022 kl. 19.30.
 
Hermed en opfordring til at deltage i mødet og bidrage til udvalget, da et bredere engagement i arbejdet er en forudsætning for at udvalget videreføres. Vi håber derfor på at se mange flere ansigter til næste møde. Vel mødt!
 
/Gaderumsudvalget

Skal jeres hus være med i en kortfilm?

Vi viderebringer denne forespørgsel fra locationmanager Michelle:

Hej alle beboere i Humlebyen

Jeg hedder Michelle og er locationmanager på en ny vild kortfilm af den unge multi-
talentfulde instruktør Victor Gelbek.

Derfor søger jeg nu et dejligt rækkehus i kbh, hvor særligt jeres kvarter har vakt stor
interesse for instruktørens version.

Helst ønsker vi flere etagers rækkehus, gerne med entre og et større badeværelse ca. 6
kvadratmeter.

Da vi ved priserne på el osv. er steget vil vi kunne tilbyde en symbolsk løn for lån af huset:))

Men her er lige kort og godt om projektet og os:
Projektet: Da Kalle og Bobos første TikTok går viralt, får de blod på tanden. Med tåbelig
tiktok-dans og pompøse pranks vil de blive verdens største TikTokere. Men KrazyKalles
bizarre rejse mod toppen tager en uventet drejning, da Kalles brændende ønske om
berømthed kommer i karambolage med CPH Killer Crabs – danmarks største rockerbande.
Os: Vi er et blandet hold af freelancere fra branchen, samt Bloom productions, der er gået
sammen med den unge men bragende instruktør Viktor Gelbek. Han har de seneste år haft
kæmpe succeser med sine kortfilm, som har vundet priser på både nationale og
internationale filmfestivaler. Dermed er ambitionerne for denne kortfilm lige så høje, den
ønskes at blive til solgt til store platforme som Viaplay og Dr Ultra. Derudover skal den også
verden rundt på filmfestivaler. Samtidigt har den opnået støtte af det eftertragtet
filmværksted Kbh.


Synes I at jeres hus passer bare det mindste til beskrivelsen, og har i lyst til at hjælpe et
holdt passioneret filmskabere med en kortfilm, samt få en unik oplevelse.
Eller ønsker bare lige at vide mere inden man vil bide helt på – så tøv endelig ikke med at
sende mig en mail på: michelle.53film@gmail.com

Jeg svarer ogs
å gerne på tlf. 21300333

Fernisering d. 13. august

Kære naboer

Som I måske har bemærket, har Humleby fået et smukt galvmaleri på gavlen af Vesterfælledvej 54. Jeg synes, det ville være på sin plads med en lille fernisering af maleriet, og derfor har jeg arrangeret, at kunstneren stiller op til fernisering lørdag den 13. august fra 13.00 – 14.00. Vi mødes foran transformatorstationen (nabo til VF54). Husejerforeningen vil være vært for lidt bobler til arrangementet. Nysgerrige Humleby-beboere har således mulighed for at spørge ind til værket, og selvfølgelig få en sludder med naboerne i kvarteret. 

Vel mødt!
Sebastian, VF54

Etablering af nyt gaderumsudvalg i Humleby

På den ordinære generalforsamling den 8. marts 2022 blev der vedtaget et forslag om, at Husejerforeningen nedsætter et nyt og bredere gaderumsudvalg.

Udvalget skal i overensstemmelse med forslaget arbejde for en samlet plan for Humlebys gaderum, der inkludedrer lege- og opholdsområder, bæredygtighed fx biodiversitet/køkkenhaver, skraldeløsninger og parkering for både cykler, el-biler, delebiler og benzinbiler.

Opdraget er, at løsningsforslaget skal sikre en rimelig balance i hele Humleby. Det er meningen, at udvalget skal bestå af som minimum ét bestyrelsesmedlem og en repræsentant fra hver gade. 

Hvis du synes, det lyder spændende at tage del i arbejdet med, hvordan vi fremover skal indrette vores gaderum, bør du hurtigst muligt tage kontakt til din gaderepræsentant, der har fået til opgave at sørge for, at gaden udpeger et medlem til udvalget. Oversigten over gaderepræsentanter kan findes her.

Første møde i udvalget finder sted d. 7/6 kl. 19.30 i Beboerhuset.

Fra bestyrelsen deltager Morten Schaumburg-Müller, LU 6, og Amalie Bang, CA 36, i gaderumsudvalget.

Trafiksikkerhed i Humleby

På generalforsamlingen blev spørgsmålet om trafiksikkerhed i Humleby rejst: Der er for stor utryghed for voksne og børn, bl.a. når biler – og cyklister – kører igennem med høj fart.

Selvom vejene ikke længere er vores egne, men kommunens, var spørgsmålet, hvad vi kunne gøre: bedre bump, bedre skiltning og forskellige andre tiltag kan være relevante.

 Vi vil gerne nedsætte en lille gruppe, der kan samle problemerne op og komme med input til, hvad vi kan gøre selv, og hvad vi kan foreslå kommunen.

Vi indkalder derfor til et lille møde:

Mandag d. 9. maj kl. 20.15 i Beboerhuset

Du er meget velkommen, hvad enten du blot vil bidrage med forslag, eller om du vil indgå i et lille gruppearbejde.

Mvh 

Hans Henrik og Per

Bestyrelsen

Seneste afhentning af storskrald

I forbindelse med udfordringerne ved afhentning af storskrald i slutningen af marts / starten af april modtog vi nedenstående fra Københavns Kommune:

Kære Inger Nielsen / Husejerforeningen Humleby

Jeg kan informere dig om, at der i dag 4/4-22 er blevet hentet storskrald i Humleby

(i det omfang at det har været storskrald, som er omfatter af ordningen)

De havde også i dag store problemer med at køre ned af ”tværgaderne” Bissensgade, Lundbyesgade m.fl. Her måtte de bære storskraldet, da det ikke var muligt, at køre rundt om hjørnerne.

Jeg må derfor igen henstille til, at alle de ikke-tilladte cykelparkeringer på vejarealerne bliver fjernet hurtigst muligt.

Med reference til det svar Husejerforeningen fik fra Københavns Kommune i 2015, hvor der står, at det ikke kan tillades cykelparkering på vejarealerne og at 10 m strækningen ved gadehjørnerne skal friholdes – således at fx Renovationsbiler og flyttebiler kan komme om hjørnerne.

Jeg kan også oplyse, at vi fortsat arbejder på, at der i fremtiden kan komme en ”mellemstørrelse” skraldebil i anvendelse på storskraldsordningen ude i Humleby – hvilket kan afhjælpe nogle af forholdene med passage forbi lovligt parkerede biler – men det kan ikke garanteres, at der ikke vil være situationer og forhold omkring spærringer i fremtiden. Især ikke cykler, brede håndværkerbil der holder uden for de markerede parkeringsarealer – og andre ulovligt parkerede biler.

Vi håber på at teste den omtalte nye skraldebil, når der sidst i april er haveaffaldsindsamling i Humleby.

Jeg vedhæfter lidt foto-eksempler fra den 29/3 og 31/3-2022,, som jeg håber på, kan danne grundlag for at I vil kunne henstille til, at man husker på ikke at stille storskrald og cykler så det ”stikker” ud på vejbanen – og dermed er med til at øge antallet af blokeringer for skraldebilernes mulighed for at komme rundt og afhente.

Jeg vedhæfter også et kort med oversigt over de steder hvor der er cykelstativer på vejarealet

Du skal være meget velkommen til at ringe til mig – hvis vi skal holde et møde eller tage en snak i telefonen omkring ovenstående.