Renovationsstrejken er slut
Her til morgen (onsdag) blev der afhentet storskrald – til stor ærgrelse for dem, der havde fulgt kommunens instrukser om IKKE at stille storskrald frem pga. strejken.
Det betyder til gengæld også, at vi snart vil få fjernet vores almindelige husholdningsaffald.
Ethiopien malerier i Beboerhuset
Fernisering for Lise Juhl, Vesterfælledvej 46
Søndag d. 3. maj kl. 14-17
Lise’s udstilling denne gang er inspireret af hendes rejse i Etiopien sidste år. Syd for Addis Abeba var der et område ved Awasi søen, hvor der var rigtig mange marabu storke. Dem blev hun ret fascineret af. Lise har hørt mange sige, at de er grimme – men kan man sige det om dyr? De har et lidt specielt udseende, sandt nok. De er ret store, så det ser helt absurd ud, når de sidder oppe i træerne, hvor de bygger rede. De virker tamme, går også omkring mellem folk nede på jorden, næsten som personer. De fisker fra søer, fra søbredder, men tager også ådsler og er på den måde nyttige som naturens skraldemænd. Hun kunne godt lide dem, syntes de er sjove – og sympatiske med deres veludviklede oprydningstrang.
Kom og se hendes malerier til et glas kold hvidvin.
Jørgen Fenhann
Husholdningsaffald bliver ikke hentet pga. arbejdsnedlæggelse
Status pr. 27. april:
Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København.
Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen.
Evt. ekstra affald skal i plastsække og stilles ved beholderen. Husk at lukke sækkene. Skraldemændene tager alt affald med så snart de kører igen. Affaldsbeholdere som er kørt frem til tømning, skal køres tilbage på plads.
Storskrald & haveaffald bliver heller ikke afhentet!!!
Vi har desværre ikke nogen information om, hvornår arbejdet genoptages, men så snart det sker, vil der komme yderligere informationer og instruktioner her.
Kommunen opdaterer løbende via denne side.
Forårsrengøring
Husk at Humlebys forårsrengøring finder sted nu på søndag fra kl. 10.00 i din gade. God arbejdslyst.
Carlsberg Byen inviterer Humleby til beboermøde
Carlsberg inviterer alle interesserede fra Humleby til et nabomøde i Carlsberg Byen.
Vi mødes i Carlsberg Byens showroom, hvor de fortæller om status på projektet for den del, der vedrører grænserne til Humleby. Ligeledes vil Carlsberg Byen gerne svare på de spørgsmål, der måtte være til naboskabet mellem Humleby og Carlsberg Byen.
Mødet foregår mandag den 20. april kl. 17.00 i showroomet på Olivia Hansens Gade 2
Præsentation fra Generalforsamlingen d. 10. marts 2015
Nedenstående materiale blev præsenteret på Generalforsamlingen d. 10. marts 2015.
Humleby_GF2015_v2 (powerpoint)


