Brændefyring

Husejerforeningen Humleby anbefaler, at der ikke fyres med brænde i Humleby.

Fyring med brænde udleder sundhedsskadelige partikler. Det gælder også ved korrekt fyring i
de nyeste brændeovne.

Brændefyring giver en lang række skader på liv og helbred forårsaget af mikroskopiske partikler i brænderøgen. Børn, gravide, ældre og kronisk syge er særligt sårbare.

Selv de nyeste brændeovne kan ved korrekt fyring give forurening også indendørs med sundhedsskadelige partikler.

Vi har fjernvarme
Humleby fik fjernvarme i 1993. Det er derfor ikke nødvendigt at fyre med brænde.

Hvis der er problemer i den enkelte husstand med at varme huset op med fjernvarme, kan det skyldes, at anlægget i husstanden har nogle år på bagen og måske skal renoveres eller justeres.

Ifølge HOFOR er vandet i fjernvarmen, med en fremløbstemperatur på op til 80 grader, varmt nok til at klare alle opvarmningsbehov i Humleby.

Information om sundhedsskader
På hjemmesiden renluftihumleby.dk findes information om sundhedsskader ved partikelforurening fra fyring med brænde samt om mere miljøvenlige alternativer til brændefyring.

Vedtaget på Husejerforeningens generalforsamling 11. marts 2025