Forsinket afhentning af haveaffald

Københavns kommune forsøger i morgen tirsdag den 29. okt. 2019  at afhente det haveaffald, de ikke kunne afhente  torsdag den 24. okt. Københavns kommune oplyser at ulovligt parkerede biler forhindrede afhentningen.

Generalforsamling i Beboerforeningen

Den årlige generalforsamling i Beboerforeningen finder sted d. 29.10 kl. 20.00 i Beboerhuset.

I år fremlægger bestyrelsen planen for overdragelse af beboerhuset til Husejerforeningen i Humleby. Der er brug for nye naboer i bestyrelsen til at hjælpe til med beboerforeningens arrangementer – fastelavn, gadefesten mm. Det er et oplagt sted at lære flere naboer at kende.

I kan se dagsordenen for GF i oktoberudgaven af nabo

Udkast til reviderede vedtægter for Husejerforeningen Humleby

Udkast til aftale vedr. overdragelse af beboerhuset

Følgebrev

Indkomne forslag til GF

Borgermøde om Kommuneplan 2019

Vi har modtaget nedenstående fra Vesterbros Lokaludvalg:

Velkommen til Borgermøde om Kommuneplan 2019

Onsdag d. 9. oktober Kl. 18.30-21.00 i Valdemarsgade 21
Der er noget godt at spise fra kl. 18.30 Der er en masse at snakke om fra kl. 19.15

Kære borger
Kommuneplanen sætter retning for vores bys og bydels udvikling. En udvikling der går stærkt, så det er vigtigt at holde tungen lige i munden og sikre, at det sker bæredygtigt miljømæssigt, klimamæssigt, socialt og kulturelt.
For Vesterbro er denne kommuneplan af helt særlig betydning, da der åbnes op for at udvikle det 40.000 m2 store gamle DSB-område område mellem Enghavevej, Ingerslevs- gade, Vasbygade og Sydhavnens Plads. Der står så meget på spil!
Og nu nærmer deadline for de endelige høringssvar sig!Vesterbro Lokaludvalg vil derfor gerne samle lokale borgere, aktører og samarbejdspart- nere til en god snak om, hvad vores budskab skal være til Borgerrepræsentationen.Vi håber derfor at se dig til borgermødet og høre dine meninger og synspunkter om byens fremtid.

Tilmeld dig på jwo@kk.dk senest 6. oktober.
På gensyn!

Læse mere her:  
Hjemmeside eller Facebook.

Så går vandrørsprojektet – del 1 – i gang

Som vedtaget på seneste generalforsamling, så er del 1 af vandrørprojektet sat i gang. Dags dato er entreprenøren startet med at lave afspærring i Küchlersgade og Carstensgade. Det vil desværre koste nogle parkeringspladser. Vi må leve med det og glæde os til at slippe for sprungne vandrør i baghaverne…

Denne første del af projektet bliver gennemført i baghaverne mellem Jerichausgade og Bissensgade. Baseret på erfaringerne fra dette vil resten af projektet blive planlagt efterfølgende.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, så kan Brian eller Per fra bestyrelsen kontaktes.

Pva.
Husejerforeningens bestyrelse.

Vedr. nye parkeringsregler i Humleby

Husejerforeningens bestyrelse har modtaget nedenstående meddelelse fra Københavns Kommune i anledning af de nye parkeringsskilte og den opfriskede afstribning.

Husejerforeningen er IKKE blevet hørt ifm. indførelse af disse ændringer – og vi arbejder ihærdigt på at få ændret dette. Vi ønsker i stedet, at affaldsafhenting kan ske med mindre renovationsvogne, så der ikke er behov for parkeringsforbud.

Jeg skrive for at meddele 2 ting til jer. 

1. En stor del af dem der har bio-beholderen inde bag låst port har glemt at sætte den ud. De har jo nok glemt, at der i juni – juli – august er ugetømning på bio.
Så det var blot for at sige det, hvis I ku’ få henvendelser  om dette.

2. Nye p-skilte så skraldebilerne kan komme rundt

P-forbud man + tor kl 8-11 træder i kraft fra på torsdag 13/6.
 
Der er sat skilte op i Humleby, men med poser over – ligesom de fleste af striberne er etableret. Det forventes, at de sidste arbejder (fjerne striber ved p-forbudstavlerne) udføres på tirsdag den 11. juni.
 
Det forventes at skiltning og afmærkning, der skal sikre at affaldsafhentning kan ske, færdiggøres tirsdag den 11. juni 2019.

Der gøres desuden opmærksom på, at der i forbindelse med dette projekt er sikret korrekt skiltning og genopfriskning af afmærkning, så den opholds- og legeområde, der gælder for Humleby, fortsat kan håndhæves. Der gøres opmærksom på, at opholds- og legeområdet betyder, at parkering skal ske inden for de afmærkede båse – eller hvor skiltningen viser, at parkering er tilladt. Sidstnævnte gælder på de steder, hvor der er parkeringsforbud mandag og torsdag 8-11 for at sikre affaldsafhentning. På disse pladser er parkering tilladt uden for det tidsrum, hvor parkeringsforbuddet gælder.

Med venlig hilsen
Elisabeth Flensmark

Projektleder
Affald og Genbrug


Opråb fra viceværten

Frit lejde for aflevering af beboerhusets “ting” i hele juni.

Der er ingen grund til at have en gaffel, en dåseåbner eller andet på samvittigheden. Så hvis du tilfældigvis har nogle ting, der tilhører beboerhuset, kan du aflevere det til mig – helt uden repressalier. 

Hilsen Vicevært Ann-Kristine, der har købt gafler over to omgange på 3 mdr.

51 89 25 35