Christian Kirkeby

Vi har den 22. jan. fået oplyst at Christian Kirkeby døde den 21. jan på plejehjemmet i De Gamles By.

Christian var i næsten 50 år været en af de mest aktive beboere i Humleby, indtil han for 6 år siden flyttede på plejehjem.

Christian har været aktiv i alle de bestyrelser og udvalg, som har beskæftiget sig med Humlebys huse og gader, og Christian var en af de personer, som har kæmpet mest for at bevare Humlebys særkende.

Christian bisættes fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård, torsdag den 30. jan. kl. 13.

Hvis du ønsker at bidrage til en bårebuket/krans, samler jeg ind, og du kan via Mobile Pay overføre pengene til 2083 9991 eller smide en kuvert ind af brevsprækken i Küchlersgade 19.

Ære være hans minde.

Vibeke Lauesgaard

Dødsfald

Mona Zimmer Jensen døde d. 20. juli 2021.

Hun bliver bisat kl. 13.00 d. 18. august fra Vester Kirkegårds Nordre Kapel.

Mona har boet i Humleby siden slutningen af 1970erne flere forskellige steder, de sidste mange år i Küchlersgade 18.

Emilie Melchior er død


Familien oplyser, at bisættelsen finder sted fra Nordre kapel Vestre Kirkegård onsdag d. 20 april kl. 14.00


En af Humlebys markante skikkelser, Emilie Melchior fra Carstensgade 23, er pludseligt død, dagen før sin 76 års fødselsdag i tirsdags.

Hun var uddannet jordemoder, men brugte de sidste mange år på at være parterapeut, med speciale i efterfødselsreaktioner. De gravide ville hun dog ikke undvære, så to gange om ugen underviste hun i Frederiksberg Svømmehal på kurset ’Gravidivand’. På det seneste var hun dog blevet jordemoder igen: Hun var frivillig i Røde Kors’ sundhedsklinik for flygtninge, et job hun var tindrende glad for. Hun har også skrevet flere bøger: I 1994 udkom ’Veje til den gode fødsel’ og ’Velkommen, om at møde det nyfødte barn’, som blev til en meget rost video. I 2009 udkom ’Parforhold – intimitet i hverdagen’, der handler om den svære kunst at holde et forhold levende.

Levende var hun selv, energisk, klog og nysgerrig. I Humleby deltog hun i det sociale liv, spiste i mandagsklubben Farinelli, gik til de fleste arrangementer i Torsdagsbaren og var en aktiv kraft i gadefesterne. Hun havde masser af venner både i og uden for Humleby.

Hun vil blive savnet.

Edel, Lu 8

Dødsfald

Kurt Rasmussen, Freundsgade 4 er i nat død efter længere tids sygdom.

Kurt har siden midten af 80-erne været en aktiv Humleby-borger i Husejerforeningens bestyrelse, i Beboerforeningens bestyrelse og sidst i Nabos redaktion.

Kurt bisættes tirsdag den 16. februar kl. 13 i Kapellet på Vestre Kirkegård. Der er derefter gravøl i Beboerhuset.

Kærlig hilsen
Emilie, Carstensgade 23
Vibeke Küchlersgade 19

Dødsfald

Rie Troelstrup Schwarz, Kü16, sov stille ind søndag d. 28/12 og fik fred efter et længere kræftforløb. Familien takker for den overvældende omsorg fra naboerne i Humleby gennem hele perioden.
Bisættelsen finder sted på lørdag d. 3/1 kl. 12.00 i Nordre Kapel, Vestre Kirkegård, Vestre Kirkegårds Allé 15, 2450 SV

 

Dødsfald

Anne Liebing,  Ernst Meyers Gade 16, tabte fredag morgen kampen mod kræften.

Anne var et kendt ansigt i Humleby og specielt i Ernst Meyers Gade. Gadefest, Julekalender, NABO bud og gaderepræsentant er et lille udsnit af de opgaver Anne påtog sig. Anne var altid med for at stille sine evner og arbejdskraft til rådighed for fællesskabet, og Anne havde altid tid til en sludder over hækken eller over en kop kaffe, hvor samfundsmæssige og lokale problemstillinger blev vendt og debateret.

Anne bisættes onsdag den 10. april kl. 14 fra Kristkirken på Enghave Plads, hvorefter der er mindesammenkomst i Dansehallerne på Carlsberg.

Vi er mange i og uden for Humleby, som vil savne Anne.

Vibeke, K 19