Julemarked i Humleby – Søndag den 3. december

Søndag den 3. december

13:00 – Kranseværksted
14:00 – Boder og salg af gløgg/æbleskiver
16:00 – Kor og juletræet tændes

Alle er velkomne til at lave en bod foran beboerhuset. Man må gerne sælge hjemmelavede ting eller sælge sit brugte julepynt. Kom og skab stemning. Lone styrer kranseværkstedet i beboerhuset fra kl 13:00. Resten støtter beboerforeningens bestyrelse op om.

Farinelli fejrer 30 års fødselsdag

Humlebys madklub, Farinelli, fylder 30 år, og det fejrer vi på søndag d. 19. nov. fra kl. 14.00.

Kom forbi og smag vores lækre hapsere af både sødt & salt og andet godt til både børn og voksne.

Mange hilsner
Farinelli

Vedr. bio-affald

Det er nu – inden 1. oktober – du skal tage stilling til, om du ønsker at framelde en biobeholder – måske fordi du ønsker at være sammen med flere om én beholder. Du kan altid tilmelde senere. Det er p.t. ikke realistisk at tro på fælles bio-containere på Vesterfælledvej. Både på Nem Affaldsservice og via folder og brev i august kan du læse om ordningen.

Nogle husejere har henvendt sig til husejerforeningens bestyrelse med nogle spørgsmål desangående; beklageligvis har det ikke været muligt at komme igennem til kommunen for at få afklaret disse spørgsmål. Mere om de andre affaldstyper i Nabo og her følger senere.

Mvh

Inger, bestyrelsen

Vedr. kontingent til Husejerforeningen Humleby for oktober kvartal

Du har en af de seneste dage modtaget et indbetalingskort fra Husejerforeningen Humleby. Ved en fejl er alle blevet afmeldt Betalingsservice.

Så det er nu, du skal bruge 2 minutter på at betale og tilmelde din betaling til Husejerforeningen Humleby til Betalingsservice. Nogle foretager tilmeldingen på netbank, andre bruger app og andre igen har en kuvertaftale med deres pengeinstitut.

Venlig hilsen og tak Inger, kasserer.

Vandrørsprojekt – vigtigt spørgeskema

I forbindelse med forberedelse af udbudsrunde på vandrørsprojektet har vores rådgiver brug for nogle få informationer fra hver enkelt husejer.

Med disse informationer bliver det muligt at beskrive projektet endnu mere præcist, således at de kommende tilbudsgivere har et solidt grundlag af give tilbud på.

Skemaet kan udfyldes via dette link eller ved udfyldelse af fysisk skema, der vil blive delt rundt til alle huse.

Vedr. Husejerforeningskontingent & Betalingsservice

Til
Husejerforeningen Humlebys medlemmer.
Om betalingsaftaler med Nets.

Måske har du som medlem af Husejerforeningen Humleby gennem Nets har erfaret, at din
betalingsaftale om opkrævning af kontingent til Husejerforeningen Humleby er ophørt.
Husejerforeningens kasserer kan oplyse, at hun har begået fejlen, og at hun, efter at have
kontaktet Nets i dag fredag den 15. sep. 2017, arbejder på højtryk for at få genetableret
betalingsaftalerne.
Kassererens højeste ønske er at få genetableret aftalerne, så opkrævning for oktober kvartal
forløber uden problemer for medlemmerne – men så sandelig også af hensyn til kasserens
praktiske arbejde.

Mvh
Inger
kasserer