Vedr. beskæring af træer i Küchlersgade

Vi har modtaget nedenstående svar fra Københavns Kommune vedr. beskæring af 2 pil/poppel for enden af Küchlersgade, 1774 Kbhvn. V, mod Carlsbegs parkering:

“Jeg har forstået jeres forespørgsel og må afvise jeres ønske om at få bedre lysforhold i husene. Vi beskærer ikke træer pga. skygge, men vi beskærer, hvis grenene er tættere en 2 meter fra facaden. Træerne beskæres kun i det omfang, det er nødvendigt for træets pleje og udvikling. Vi foretager ikke beskæringer som har negativ effekt på træernes sundhedstilstand, eller deres æstetiske fremtoning, selvom det ville betyde at enkelte borgere ville have en anelse mere lys i deres bolig. Vi bestræber os på at beplantningen i København er sund og ensartet, samt at træerne har et harmonisk udseende.

De 2 specifikke popler vil først blive stynet igen om 2 til 3 år i overensstemmelse med den nødvendige pleje af træerne.

Som beskrevet i mit foregående svar vil det desværre ikke være muligt at få beplantning i gang under disse træer.

Jeg håber, du vil sætte pris på, at bo i en gade med træer, der er med til at skabe variation med årstiderne og er med til at forbedre klimaet i byen.”

Med venlig hilsen

Paul Plettinx
Parkforvalter
Vest
________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Park og Natur