Indkaldelse til fortsættende generalforsamling d. 5. april 2017 kl 19.00 i Beboerhuset
Bestyrelsen for Husejerforeningen Humleby indkalder hermed til fortsættende generalforsamling vedr. vandrørsprojektet og ændringer i vedtægterne, så der kan kommunikeres ved e-mails.
Baggrund
På den ordinære generalforsamling, d. 14. marts 2017, blev det forelagte vandrørsprojekt vedtaget og ligeledes blev det blev vedtaget, at foreningen fremover kan kommunikere ved hjælp af e-mails.
Begge forslag blev vedtaget med overvældende majoritet. Der var fremmødt 70 husstande, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig.
Derfor afholdes der fortsættende generalforsamling i henhold til lovene, hvor følgende, som blev vedtaget på den ordinære generalforsamling, vil blive forelagt til vedtagelse. Her kan det vedtages med 2/3 flertal uanset antallet af fremmødte.
Forslag 1:
”Generalforsamlingen for Husejerforeningen Humleby giver bestyrelsen bemyndigelse til at gennemføre udskiftning af vandrørene i Humleby i henhold til det projekt, som er forelagt generalforsamlingen 2017. Finansieringen sker via træk på Forsyningsfonden op til kr. 8.000.000 inklusiv moms over en årrække.
Bestyrelsen forpligter sig til at holde husejerne orienteret om valg af detailløsninger, tidsplaner og udviklingen i projektets økonomi.”
Forslag 2:
Bestyrelsen foreslår følgende Vedtægtsændringer:
- 2 tilføjes: ”Husejerforeningen anvender e-mail til skriftlig kommunikation herunder udsendelse af indkaldelser til generalforsamlinger mv. Husejer har pligt til at oplyse en gyldig e-mailadresse og checke mail løbende. Såfremt husejer ikke har en e-mailadresse, kan husejer søge om fritagelse fra kravet om email. Oplysning om e-mail adresse samt ansøgning om fritagelse skal ske via husejerforeningens hjemmeside.”
Og §3 som konsekvens heraf: Indkaldelse til Generalforsamling sker via ”via e-mail”.
Og §25 Bilag Flyttes op i selve §25.
Dagsorden for den fortsættende generalforsamling
- Indledning v. Husejerforeningens formand
- Valg af dirigent
- Fremlæggelse af beslutningsforslag
- Spørgsmål til beslutningsforslag
- Afstemning
- Evt.
Mvh Bestyrelsen for Husejerforeningen Humleby
Gode bestyrelse !
Jeg er desværre forhindret i at deltage på onsdag, men jeg er sikker på forslagene bliver vedtaget. Selv om jeg absolut ikke er dus med en computer, så bøjer jeg mig for forslaget om at indkalde m.m. via e-mail, min er måske kendt men den nedfældes hermed.