Mixing Up The Medicine spiller Dylan i Torsdagsbaren

torsdagsbaren - 21-1-16

”FED MUSIK I TORSDAGSBAREN” Sådan skrev undertegnede blandt andet sidste år efter koncerten med Mixing up the medicine og sluttede med et ”på forhåbentlig gensyn”.

Og det bliver til noget! Det er lykkedes Henriette at hyre dem igen, så vi, der overværede koncerten sidste år virkelig har noget at glæde os til og varmt kan anbefale andre at komme op af sofaerne! For det swinger!
Bandet bliver kaldt Danmarks førende Bob Dy­land-kopiband, og det er da også en mangfoldighed af numre, bandet har på sit repertoire fra mesterens kringlede musikalske univers.
Det består af fire garvede, velspillende fyre, som har spillet sammen på kryds og tværs gennem mange år og turneret på den danske og internationale folk- og rockscene – Asger Hermansen, guitarist og forsanger; Peter Svendsen, bas og vokal; Henrik Mandrup, trommer og vokal samt Don Martin, guitar og vokal.
På gensyn i Torsdagsbaren d. 21. januar

Jazz i torsdagsbaren 14. januar

torsdagsbaren - 14-1-16

Den amerikanske jazzsangerinde med den dansk/tyske baggrund, Tine Bruhn, spiller i Beboerhuset på torsdag d. 14 januar med Jesper Løvdal og Kjeld Lauritsen.

Tine Bruhn er til daglig bosat i New York, hvor hun er blevet en integreret del af jazzmiljøet og har flere anmelderroste albumudgivelser bag sig bl.a. med den enestående pianist Johnny O’Neal.

I 2015 brillerede Tine Bruhn med et jazz program inspireret af Carl Nielsen. Udførelsen var så vellykket og musikken så inciterende, at hun viderefører repertoiret, der ellers fandt sted som hyldest i sammenhæng med Carl Nielsens
150 års jubilæum.

I Danmark er hun ved at være en fast del af Mols Kroens intim-jazz line up, og hun har deltaget i Copenhagen Jazz Festival og været på programmet i Svanekegården, Hornbæk jazzklub, Flensborg og Ribe.

Saxofonisten Jesper Løvdal er arvtager efter de store danske saxofonister som Bent Jædig og Jesper Thilo. Men herudover er han også frisk på at optræde I mere eksperimenterende sam- menhæng, bl.a. med Kresten Osgood.

Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 4 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band.

 

Nostalgi ved årets første torsdagsbar d. 7. januar kl. 20.00

billede

Vær med til en aften hvor gamle beboere kan udveksle historier over en drink og nyere beboere kan få indblik i den stemning som fastholdt kvarterets beboerstatus og gav betegnelsen ”Humleby” og lagde grunden til Beboerhuset og mange stadig eksisterende livsudfoldelser.

I starten af 1970erne boede Helle og Erik Bechgaard i Küchlersgade 15, de optog festlighederne på smalfilm. Den er blevet vist sidste sommer til Arbejdernes Byggeforenings 150 år jubilæum i Flemmings lille biograf i Carstensgade 76 og det vakte begejstring.

Nu har Flemming bearbejdet filmen. Den tager 23 min. og vises ved torsdagsbaren i Beboerhuset den 7. januar 2016 kl. ca. 20.30

Flere daboende humlinge kommer og bidrager til historiens vingesus.

Vel mødt – Christian Duch