Husejerforeningen blev formentlig etableret i 1887. I starten som husbesidderforening og senere som husejerforening. I 2007 ændrede husejerforeningen navn fra “Husejerforeningen ved Vesterfælledvej” til “Husejerforeningen HUMLEBY”.
På den årlige generalforsamling vælges medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter. Ved mangel på folk til bestyrelsen giver husejerforeningens love mulighed for at vælge husejere, der ikke har beklædt en tillidspost i 4 år. Der er tradition for at alle 9 deltager i bestyrelsesarbejdet.
Foreningens formål
Foreningens formål er at varetage husejernes fælles interesser, blandt andet i form af reparation og vedligeholdelse af gas- vand- og kloakledninger, samt at sørge for husforsikring og legepladsen. Bestyrelsen står også for udarbejdelse af budget og regnskab.
Derudover følger og deltager bestyrelsen aktivt i politiske drøftelser, hvor beslutningerne kan få indflydelse på Humleby. Der vælges også 11 gaderepræsentanter på den årlige generalforsamling.
Gaderepræsentanter sørger for arrangementer i de enkelte gader, samt uddeling af materialer og velkomst til nye beboere.
Bestyrelsesarbejdet består derfor på den ene side af praktisk og politisk arbejde, men er på den anden side også et hyggeligt socialt indslag. Vi mødes cirka en gang om måneden, og afslutter gerne møderne med ost og et glas rødvin.”