God byggeskik

Betegnelsen -god byggeskik- er et håndværksfags gennemprøvede løsninger, som er gået i arv og anses for fagets almene viden. Men betegnelsen hentyder også til en hensynsfuld måde at udføre byggearbejderne på.

Hvis Humlebys gode miljø skal fastholdes, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i den bevarende lokalplan og gennemtænke byggeprocessen inden igangsætning. 

Orienter Husejerforeningens bestyrelse om forestående byggearbejder

Generalforsamlingsbeslutning
På baggrund af problemer i forbindelse med byggeaktiviteter i Humleby, blev det, på generalforsamlingen i 2012, vedtaget at udføre et skrift om ” God byggeskik ”

Når vi gør opmærksom på begrebet god byggeskik, er det fordi Humlebys bevaringsværdige arkitektur og tætte bebyggelse indebærer nogle særlige hensyn.

Hvad er det vi bevarer
I første halvdel af 1800tallet gryede social bevidsthed i arbejderklassen, fremsynede industriledere forsøgte at bedre arbejdernes kår ved at opføre sunde og billige boliger.    Arbejdernes Byggeforening blev stiftet i 1865 og den stod for bebyggelser flere steder i København. De var tegnet af Frederik Christian Bøttger; en talentfuld arkitekt som havde fået Kunstakademiets store sølvmedalje. Hans rækkehusmodel modtog mange internationale hædersbevisninger.

Byggestilen var uprætentiøs, husene var 2 ½ etage høje, med 45 graders tag tækket med naturskifer. De var opført af de lidt foragtede gule baggårdsmursten. Gadefacadernes vandrette bånd af røde mursten gav bebyggelsen en fin arkitektonisk kvalitet uden honnette ambitioner.

Humleby – et levedygtigt kvarter
I årene 1886 til 1891 opførte Arbejdernes Byggeforening 235 huse ved Vesterfælledvej til en gennemsnitspris af ca. 8.100 kr.

Husene var fra opførelsen omfattet af servitutter for at fastholde kvarterets arkitektoniske hovedtræk. De havde en løbetid på 100 år, men flere huse blev i den periode vedligeholdt uden behørig hensyntagen til servitutterne, formodentlig fordi ejerne ikke har været godt nok informeret om dem.

I 1971 stillede Københavns borgerrepræsentation, med et tydeligt Carlsberg fingeraftryk, forslag om at ændre kvarterets status fra boligområde til industri.
Det blev kraftigt imødegået af både beboerne, udefra kommende kulturpersoner og pressen.

Blandt andet på grund af kvarterets åbenlyse arkitekttoniske og miljømæssige kvaliteter lykkedes det at forhindre ændringen og bevare kvarterets boligstatus.
Kampindsatsen skabte et beboersammenhold som forstærkede kvarterets miljø og gav navnet ” Humleby ” affødt af de dufte der sivede ud fra Carlsberg.
Ved nedlæggelsen af Arbejdernes Byggeforening overtog Husejerforeningen pr. 1. oktober 1974 påtaleretten i forhold til de gældende servitutter, som i 1976 blev tinglyst på samtlige huse. På generalforsamlingen i 1981 fik bestyrelsen tilslutning til en nøje håndhævelse af servitutterne, og det blev vedtaget at uregelmæssigheder skulle være retableret inden udgangen af 1985. Mange misforståelser blev rettet op, men ikke alle.
I 1996 blev de udløbne servitutter afløst af den nu gældende, bevarende lokalplan, som administreres af Københavns Kommune i samråd med Husejerforeningen.

Humleby fremstår i dag som et eftertragtet boligkvarter bl.a. fordi husene er opdateret til nutidig standard men under hensyntagen til de historiske og arkitektoniske kvaliteter

Tilknyt en byggekyndig
Det er vanskeligt at overskue om eller hvilke byggearbejder, der kræver myndighedernes involvering og hvilke godkendelser der skal forefindes ved huskøb.

Ejendomsmæglere har sjældent overblik over alle udførte ombygninger, men det er husejerens ansvar at både tidligere udførte og fremtidige byggearbejder er lovlige.

Ulovligt udførte arbejder kan, ud over at påvirke naboforholdet, besværliggøre belåning eller hussalg og eventuelle forsikringserstatninger og kan forlanges lovliggjort af myndighederne.
De fleste renoveringsarbejder indebærer medvirken af flere forskellige håndværksfag, som skal koordineres, og man kan ikke gå ud fra at håndværkerne kender alle byggelove eller Humlebys lokalplan.

Etablering af energiforanstaltninger, afhjælpning af forsikringsforbehold eller udbedring af svampeangreb samt ændring af bærende konstruktioner, kræver ekspertviden. De mange nye materialer og byggemetoder, som af gode grunde ikke kan fremvise årelange erfaringer, kræver speciel opmærksomhed.
Håndværkerne udfører arbejdet som de får besked på, og for at undgå misforståelser er det vigtigt at definere opgaven præcist og skriftligt, det samme gælder byggeriets varighed og eventuelle ændringer i byggeperioden.

Det er klogt at indhente et tilbud, enten som fast pris eller som overslag, og det kan være hensigtsmæssigt at spørge mere end et firma. I så fald skal opgaven være formuleret enslydende så tilbuddene kan sammenlignes. Det er også klogt at sikre sig at byggefirmaet er omfattet af en garantiordning.

Det mest naturlige er at ansætte en byggesagkyndig til at beskrive arbejderne, sørge for at de overholder alle gældende love og kontrollere udførelsen.

Sikkerhed må ikke gradbøjes
Det er vigtigt at sikkerheden ikke anfægtes, derfor kræver nogle arbejder autorisation og under alle omstændigheder faglig viden og almindelig god byggeskik.

Humlebys huse læner sig trygt op af hinanden. Alligevel er det betænkeligt blot at fjerne vægge, hvad enten de er bærende eller ej.
Statiske fejl kan afstedkomme sammenstyrtninger og påvirke husets stabilitet.
Det er også problematisk at frigrave fundamentet under et hus.
Ændring af bærende vægge og kælderudgravning vil som oftest afstedkomme at huset sætter sig, med revnedannelser og ”klemmende” døre og vinduer til følge. Både i ens eget hus og i nabohusene.
Defekte kloakker kan være en medvirkende årsag til oversvømmelse og rotteplage.

Brønde skal være tilgængelige. Hvis beplantning eller belægning skjuler et brønddæksel, betragtes det som ulovligt og kan iflg. foreningens love kræves ændret for den pågældende ejers regning.

Gasudslip indebærer eksplosionsfare. Også elinstallationer kan være en årsag til brand.

Mange husejere supplerer fjernvarmen med en brændeovn. Hvis der fyres med andet end tørt brænde kan der opstå skorstensbrand, som kan brede sig også til nabohuset. Gaderne er smalle, og uhensigtsmæssig parkering kan besværliggøre adgang af brandvæsenets slukningskøretøjer. Brandsikkerheden må ikke forringes.

Svamp overholder ikke matrikelskellet
Fugt i forbindelse med træ er grobund for de farligste svampe.

Almindelig menneskelig adfærd skaber fugt, og forkert udførte bygnings-konstruktioner kan udvikle sig til svampeangreb. De kan brede sig også til nabohusene og nødvendiggøre omfattende og kostbar udbedring.
Udluftning og ventilation er essentiel ” Hold Humleby vedlige ” giver råd om foranstaltninger til hindring af svampeangreb.

Godt naboskab
Ved fremskredent svampeangreb fornemmes en muggen lugt, og det bør straks involvere både naboen, en svampeekspert og forsikringsselskabet.

Renovering af kloakledninger kan betyde rotter også hos naboerne. En rottespecialist skal i så tilfælde straks tilkaldes og de omkringboende adviseres.

Størrelsen af den tilladte repos ved evt. etablering af en haveudgang bør drøftes med Husejerforeningen og naboerne, så lokalplanen overholdes og indkiksgener minimeres.

Vinduer, hoveddøre, porte og tagkviste er væsentlige for kvarterets udseende. Udformningen af disse bygningsdele er derfor fastlagt i lokalplanen.

Vedligeholdelse af den fælles brandkam, incl. de murede, skorstenslignende udluftningskanaler i skel, er i følge foreningens love et fællesanliggende for de berørte naboer.

Når der opstilles stillads forøges muligheden for ubudne gæster, og naboovervågning er en udmærket tyverisikring. Omkringboende kan holde et skærpet opsyn i byggeperioden, men det er alligevel vigtigt at have en indboforsikring.

Materialeopbevaring, og containeropstilling og mandskabsvogne på gaden kræver kommunal tilladelse og bør gøres så kortvarig som mulig.
Forhaverne er udlagt til evt. gadeudvidelse og tilhører husejerforeningen.

Det henstilles at opbevare flest mulige byggematerialer i forhaverne.
Hegn omkring haverne må iflg. lokalplanen være max 120 cm. højt, for at fastholde kvarterets struktur, bør udformningen aftales med naboen.
Byggeaktivitet kan medvirke til at stoppe havernes brøndriste og skabe vandproblemer

I 2006 overtog Københavns Kommune Humlebys veje, men det påhviler stadig den enkelte husejer at sikre fri passage på fortovet herunder minimere byggematerialer.
Selv om gaden er kommunes ansvar, er det en god ide´ at feje også de kommunale rendestensriste, så større vandansamlinger forhindres.

Byggearbejder støver og støjer men kan udføres mere eller mindre hensynsfuldt, f.eks. bør håndværkeres højtspillende radioer ikke bidrage til lydniveauet og støjende byggeaktivitet bør ikke foregå i weekends og ikke før kl. 07,00 eller efter kl. 18,00 på hverdage.

Byggetekniske løsninger, er udførligt beskrevet og opdateres i publikationen ”Hold Humleby vedlige”

Det er husejerens ansvar at byggearbejder udføres korrekt, og med veneration og betænksomhed.

Husejerforeningen Humleby – december 2012