Helge Krarup (C64) og Erik Styrbjørn Pedersen inviterer til bogpræsentation

16.5. kl 17-18 i Humlebys Beboerhus, hjørnet af Carstensgade og Ernst Meyers Gade, 1770 København V

Madumsuiten
105 haikuformede digte af Helge Krarup og 24 landskabsmalerier af Erik Styrbjørn Pedersen, fra Madum-egnen i Vestjylland, 64 sider, udgivet på Forlaget Aras, Ringkøbing, maj 2016, formatet er h: 21.5, b: 29,5 cm med stift omslag.

Se mere i Seks digte (PDF) og To malerier (PDF) fra bogen.

Emilie Melchior er død


Familien oplyser, at bisættelsen finder sted fra Nordre kapel Vestre Kirkegård onsdag d. 20 april kl. 14.00


En af Humlebys markante skikkelser, Emilie Melchior fra Carstensgade 23, er pludseligt død, dagen før sin 76 års fødselsdag i tirsdags.

Hun var uddannet jordemoder, men brugte de sidste mange år på at være parterapeut, med speciale i efterfødselsreaktioner. De gravide ville hun dog ikke undvære, så to gange om ugen underviste hun i Frederiksberg Svømmehal på kurset ’Gravidivand’. På det seneste var hun dog blevet jordemoder igen: Hun var frivillig i Røde Kors’ sundhedsklinik for flygtninge, et job hun var tindrende glad for. Hun har også skrevet flere bøger: I 1994 udkom ’Veje til den gode fødsel’ og ’Velkommen, om at møde det nyfødte barn’, som blev til en meget rost video. I 2009 udkom ’Parforhold – intimitet i hverdagen’, der handler om den svære kunst at holde et forhold levende.

Levende var hun selv, energisk, klog og nysgerrig. I Humleby deltog hun i det sociale liv, spiste i mandagsklubben Farinelli, gik til de fleste arrangementer i Torsdagsbaren og var en aktiv kraft i gadefesterne. Hun havde masser af venner både i og uden for Humleby.

Hun vil blive savnet.

Edel, Lu 8

Tilbud fra Dansk Danseteater

LOVE SONGS – en swingende hyldest til kærligheden

Love Songs er en anmelderost danseforestilling koreograferet af den Reumertvindende koreograf Tim Rushton. Værket udforsker kærlighedens væsen danset til forførende jazzklassikere indsunget af souldiva Caroline Henderson og band.
Mens natten bliver til dag, bevæger danserne sig gennem kærlighedens mange facetter: over flirt og den første forelskelse, kærlighedsmøder, kitsch og natclub crusing. Vi møder den generte bænkevarmer, som er forelsket i dansegulvets Don Juan, to mennesker hvis kærlighed er blevet slidt af livets kampe, selvfede scorekarle og forventningsfulde debutanter.

(BEMÆRK lokation = Baltoppen i Ballerup)

Dato: Torsdag d. 29. okt og Lørdag d. 31. okt, kl. 20
Koreograf: Tim Rushton
Læs mere om forestillingen: www.danskdanseteater.dk
Sted: Baltoppen LIVE Ballerup, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup
Rabatpris: 165,- inkl. Gebyr – kun via nedestående rabatlink. (Løssalg: 205,- inkl. Gebyr)
Rabatlink: http://baltoppen.billetten.dk/redeem/firma1517

image001