Borgermøde om Kommuneplan 2019

Vi har modtaget nedenstående fra Vesterbros Lokaludvalg:

Velkommen til Borgermøde om Kommuneplan 2019

Onsdag d. 9. oktober Kl. 18.30-21.00 i Valdemarsgade 21
Der er noget godt at spise fra kl. 18.30 Der er en masse at snakke om fra kl. 19.15

Kære borger
Kommuneplanen sætter retning for vores bys og bydels udvikling. En udvikling der går stærkt, så det er vigtigt at holde tungen lige i munden og sikre, at det sker bæredygtigt miljømæssigt, klimamæssigt, socialt og kulturelt.
For Vesterbro er denne kommuneplan af helt særlig betydning, da der åbnes op for at udvikle det 40.000 m2 store gamle DSB-område område mellem Enghavevej, Ingerslevs- gade, Vasbygade og Sydhavnens Plads. Der står så meget på spil!
Og nu nærmer deadline for de endelige høringssvar sig!Vesterbro Lokaludvalg vil derfor gerne samle lokale borgere, aktører og samarbejdspart- nere til en god snak om, hvad vores budskab skal være til Borgerrepræsentationen.Vi håber derfor at se dig til borgermødet og høre dine meninger og synspunkter om byens fremtid.

Tilmeld dig på jwo@kk.dk senest 6. oktober.
På gensyn!

Så går vandrørsprojektet – del 1 – i gang

Som vedtaget på seneste generalforsamling, så er del 1 af vandrørprojektet sat i gang. Dags dato er entreprenøren startet med at lave afspærring i Küchlersgade og Carstensgade. Det vil desværre koste nogle parkeringspladser. Vi må leve med det og glæde os til at slippe for sprungne vandrør i baghaverne…

Denne første del af projektet bliver gennemført i baghaverne mellem Jerichausgade og Bissensgade. Baseret på erfaringerne fra dette vil resten af projektet blive planlagt efterfølgende.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, så kan Brian eller Per fra bestyrelsen kontaktes.

Pva.
Husejerforeningens bestyrelse.

Vedr. nye parkeringsregler i Humleby

Husejerforeningens bestyrelse har modtaget nedenstående meddelelse fra Københavns Kommune i anledning af de nye parkeringsskilte og den opfriskede afstribning.

Husejerforeningen er IKKE blevet hørt ifm. indførelse af disse ændringer – og vi arbejder ihærdigt på at få ændret dette. Vi ønsker i stedet, at affaldsafhenting kan ske med mindre renovationsvogne, så der ikke er behov for parkeringsforbud.

Jeg skrive for at meddele 2 ting til jer. 

1. En stor del af dem der har bio-beholderen inde bag låst port har glemt at sætte den ud. De har jo nok glemt, at der i juni – juli – august er ugetømning på bio.
Så det var blot for at sige det, hvis I ku’ få henvendelser  om dette.

2. Nye p-skilte så skraldebilerne kan komme rundt

P-forbud man + tor kl 8-11 træder i kraft fra på torsdag 13/6.
 
Der er sat skilte op i Humleby, men med poser over – ligesom de fleste af striberne er etableret. Det forventes, at de sidste arbejder (fjerne striber ved p-forbudstavlerne) udføres på tirsdag den 11. juni.
 
Det forventes at skiltning og afmærkning, der skal sikre at affaldsafhentning kan ske, færdiggøres tirsdag den 11. juni 2019.

Der gøres desuden opmærksom på, at der i forbindelse med dette projekt er sikret korrekt skiltning og genopfriskning af afmærkning, så den opholds- og legeområde, der gælder for Humleby, fortsat kan håndhæves. Der gøres opmærksom på, at opholds- og legeområdet betyder, at parkering skal ske inden for de afmærkede båse – eller hvor skiltningen viser, at parkering er tilladt. Sidstnævnte gælder på de steder, hvor der er parkeringsforbud mandag og torsdag 8-11 for at sikre affaldsafhentning. På disse pladser er parkering tilladt uden for det tidsrum, hvor parkeringsforbuddet gælder.

Med venlig hilsen
Elisabeth Flensmark

Projektleder
Affald og Genbrug


Forårsrengøring d. 28. april

På søndag d. 28. april er det dagen for den årlige Forårsrengøring i Humleby!

I løbet af denne uge vil du høre nærmere fra din gaderepræsentant om mødetidspunkt og om den overordnede plan for dagen. Håber, at mange af Jer kan være med til at gøre Humleby endnu smukkere sammen. Container til haveaffald stilles op på Carstensgade 15 (ud for Beboerhuset). Kun til haveaffald! – INGEN poser!

Vi ses i gaderne!

Ændring af affaldsafhentning i Humleby

Vi har modtaget nedenstående fra Københavns Kommune:

Kære alle ejere og beboere i Humleby

Ændring af tømmedag for bio-affaldet fra Torsdag den 14. marts

Tømmedagen for bio bliver ændret fra mandage i lige uger til fremover at være torsdag i ulige uge – med start i uge 11, Torsdag den 14. marts 2019. Dette gælder alle veje i Humleby.

  • Bio hver 2. uge. Torsdag i ulige uger.
  • Dagrenovation – ingen ændringer. Fast om mandagen på
    Küchlersgade og Carstensgade. Og fast om torsdagen for alle de øvrige tværliggende gader.
  • Der vil ikke pt. ske ændringer for tømmekalendere for
    storskrald, haveaffald eller farligt affald.

Ændringerne vil fremgå af Nem Affaldsservice:
www.nemaffaldsservice.kk.dk

Det er ligeledes muligt at tilmelde sig sms-ordning og printe tømmekalder via Nem Affaldsservice: www.nemaffaldsservice.kk.dk

Spørgsmål vedrørende affaldsordninger på adressen kan rettes ved at kontakte os på Nem Affaldsservice

Med venlig hilsen
Elisabeth Flensmark
Projektleder

Generalforsamling i Husejerforeningen d. 12. marts

HUSK! Generalforsamling i Husejerforeningen tirsdag d. 12. marts kl. 19.00 i Campus Carlsberg / UCC

Vejviser til generalforsamling:
Mødested: UCC Auditorium 1 (registrering og kaffe fra kl. 18.30)
Gå op til Humletorvet (v. Carlsberg S-station)
Tag dør til UCC overfor apotek
Vælg trapper eller elevator – til Receptionen (1. sal; W1) eller Auditorium 1 (2. Sal; W2)

Husk også:

For at deltage skal der være betalt kontingent.
Hvert hus kan kun afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Rensning af vejbrønde uge 10

Københavns Kommune renser vejbrønde og fejer gader i Humleby i uge 10.

Det vi som borgere skal gøre, er at holde vejen fri, så mandskabet kan komme frem med fejemaskine og slamsuger. Kommunen vil sætte skilte op i forvejen, men erfaringen fortæller at flere borgere alligevel glemmer at flytte biler, cykelstativer eller motorcykler.

Måske det er en god idé at hjælpe hinanden i de enkelte gader. Er gaderne ufremkommelige eller holder en bil over en brøndrist bliver der ikke foretaget rensning/spuling af brøndene og fejning af gaderne. Se skemaet nedenfor, så du er klar over, hvornår din gade skal være ryddet for køretøjer.

Inger
Husejerforeningens bestyrelse

Humleby.dk har været nede…

Fra onsdag d. 6. februar kl. 10.18 til torsdag d. 7. februar kl. 14.00 var humleby.dk ikke tilgængelig. Vores webhotel leverandør havde opfanget noget, de mente var et hackerangreb og derfor automatisk lukket for al adgang til sitet.

For at få Humleby tilbage på nettet har vi genskabt det fra en tidligere backup fra før det formodede angreb. Det betyder, at nye indlæg, beboerhus-bookninger mv. den seneste måneds tid er blevet slettet.

Der bliver arbejdet på at genskabe de registerede bookninger af beboerhuset. Indtil da er du velkommen til at skrive til beboerhuset@humleby.dk, hvis din bookning ikke længere fremgår på https://humleby.dk/beboerhus/

Hvis der spørgsmål vedr. dette, så skriv til admin@humleby.dk