Overgangene ved Carstensgade og Küchlersgade til Carlsberg Byen

Overgangene ved Carstensgade og Küchlersgade er ved at blive etableret. De udformes som bløde overgange med trin, som tillader cykler, kørestole og barnevogne at komme igennem. Hegnet fjernes og de eksisterende popler fældes og erstattes med fuldvoksne paradisæbletræer, som i det øvrige Humleby. Overgangen etableres af Carlsberg Byen i henhold til lokalplanen, og i samarbejde med Husejerforeningen. Cykelstien bag Carstensgade, som også er nævnt i lokalplanen, etableres ikke, så vi får nok en del mere cykeltrafik gennem gaderne, men udformningen af overgangen skulle gerne dæmpe hastigheden.

Per Skovgaard Andersen
Formand for husejerforeningens bestyrelse

2 thoughts on “Overgangene ved Carstensgade og Küchlersgade til Carlsberg Byen”

  1. Kære Jesper! Det er fuldstændigt rigtigt. Boligkareen ud for Carstensgades ende blev også forskudt, så der ikke blev en sigtelinje med sti op mod Elefantporten. Men vi skal jo heller ikke isolere os mod Carlsberg Byen, tvært imod skulle bla. legepladser og idrætsfaciliteterne ved Halmlageret også gerne bruges af vores børn. vh Per

  2. Kære Per.
    Tak for orienteringen.
    For flere af os der bor i Carstensgade med baghave indtil Carlsberg, er det glædeligt at der IKKE etableres en cykelsti ‘bag Carstensgade’ – da det måske vil skabe en masse (nat)trafik i et ellers ret roligt og sikkert område.
    Hvor omfangsrig cykeltrafikken så bliver i Carstensgade, må tiden vise, men mig bekendt blev linjeføringen af stier i Carlsberg Byen ændret således, at der ikke er direkte sti fra Søndermarken til Humleby og det derved formentlig kun er de nærmeste lokale beboer i Carlsberg Byen der vil benytte Carstensgade som cykelvej.
    Mange hilsner,
    Jesper, C66

Comments are closed.