Varsling om natarbejde i Carlsberg Byen

Vi har modtaget nedenstående fra Carlsberg Byen

Kære nabo

Vi vil gerne informere jer om, at vi endnu en gang har fået dispensation af Københavns Kommune til at arbejde uden for de reglementerede arbejdstider, da der skal foretages støbning af kældergulv og glitning med maskine i kælderen af Købke Hus (se nedenstående kort).

Dette vil foregå i tidsrummet kl. 19-07 mellem den 9. og 10. februar.

Årsagen til, at vi har søgt dispensation til at arbejde uden for Københavns Kommunes arbejdstidsregler, er, at gulvstøbning er en proces, som skal færdiggøres i et stræk for at undgå ujævnheder i betonen og den efterfølgende glitning.

Vi forventer ikke, at støbearbejdet vil være støjende og håber på jeres forståelse.

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os på: nabo@carlsbergbyen.dk.

Med venlig hilsen
Carlsberg Byen P/S

Hele brevet kan ses her: Støbearbejde februar 2017 (PDF)