Overgangene ved Carstensgade og Küchlersgade til Carlsberg Byen

Overgangene ved Carstensgade og Küchlersgade er ved at blive etableret. De udformes som bløde overgange med trin, som tillader cykler, kørestole og barnevogne at komme igennem. Hegnet fjernes og de eksisterende popler fældes og erstattes med fuldvoksne paradisæbletræer, som i det øvrige Humleby. Overgangen etableres af Carlsberg Byen i henhold til lokalplanen, og i samarbejde med Husejerforeningen. Cykelstien bag Carstensgade, som også er nævnt i lokalplanen, etableres ikke, så vi får nok en del mere cykeltrafik gennem gaderne, men udformningen af overgangen skulle gerne dæmpe hastigheden.

Per Skovgaard Andersen
Formand for husejerforeningens bestyrelse

Comments are closed.