Beboerhus: booking & kalender

Beboerhuset ejes af Beboerforeningen og kan kun lejes af Beboerforeningen og Husejerforeningens medlemmer via nedenstående kalender og formular. Såfremt du ønsker at booke direkte hos viceværten, kan du bruge kontaktinformationerne nederst på denne side.

Godt at vide inden du booker

  • Det er gratis at benytte Beboerhuset til fælles arrangementer i Humleby, f.eks. spiseklub, filmklub osv.
  • Til private fester koster det 200 kr. fredag, lørdag el. søndag og 50 kr. på hverdage.
  • Leje gælder fra kl. 10 til næste dag kl. 10. Lejen betales forud, og bestillingen bliver først ført ind i kalenderen, når lejen er betalt.
  • Beboerhuset kan ikke lejes to dage i træk.
  • Det medlem, der lejer Beboerhuset, skal være til stede ved arrangementet og er ansvarlig for deltagernes opførsel.
  • Enhver brug af forstærkere, soundbox eller lign. er ikke tilladt.

Betingelser for brug af Beboerhuset Ordensregler

Det er kun medlemmer af Beboerforeningen eller Husejerforeningen, der kan leje Beboerhuset.

Det medlem, der lejer Beboerhuset, skal selv være til stede ved arrangementet og er ansvarlig for at arrangementet overholder reglerne.

Der må ikke spilles forstærket musik.

Der må synges og spilles akustisk musik – indenfor.

Enhver brug af forstærkere, soundbox eller lign. er ikke tilladt af hensyn til Beboerhusets naboer.

Uden for huset må der nydes et glas, en smøg og en snak – og der må naturligvis leges. Humlebys gader er legegader, i forbindelse med børnefødselsdage og andre private fester må naboer tåle lyden af legende børn – naturligvis inden for rimelighedens grænser.

Beboerhuset ligger som bekendt midt i Humlebys tætte rækkehusbebyggelse, og der skal udvises almindelig sund fornuft og tages hensyn til naboerne, når man lejer huset.

Der må grilles udenfor, men man spiser inde, også selvom vejret er godt. Borde og stole må ikke tages med ud.

Det henstilles, at fester og andre arrangementer slutter ved midnatstid. Vil man fortsætte hjemme, kan man på forhånd aftale at låne Beboerforeningens telte, pavilloner og borde.

Beboerhuset er et af Humlebys hjørnehuse med et køkkenalrum på ca 42 m2. Lokalet kan rumme 36 siddende gæster ved runde borde og omkring 40 stående gæster til receptioner og lign. Køkkenfaciliteterne er passende i forhold til husets størrelse og der er service til 40 personer.

Beboerhuset er røgfrit.

Vi kan ikke have sådan et dejligt fælleshus, uden at det af og til kan høres, at vi har det, men er man i tvivl, kan man altid spørge husets viceværter før et arrangement.

Går noget i stykker, meldes det til viceværterne.

Ønsker man oprydning og rengøring, kan det bestilles via. Service City på tlf. 52 300 300. Husk at oplyse adresse og email, så regningen tilfalder dem, der har bestilt rengøring. Rengøring af lokale og toilet koster 380 kr inkl. moms for medlemmer.

Book via nedenstående kalender og formular

  • Grønne felter indikerer, at Beboerhuset er ledigt og kan reserveres.
  • Røde felter indikerer, at Beboerhuset allerede er reserveret.
  • Orange felter indikerer, at nogen har forespurgt på datoen, men at reservationen ikke er godkendt endnu. Du kan rette henvendelse til viceværten, hvis du ønsker at forespørge på en “orange dag”.

Klik på den ønskede dato, udfyld felterne nedenfor og tryk send. Så vender viceværten tilbage med bekræftelse, når du har betalt. Betalingsinstrukser følger pr. mail, når du har sendt din booking.

Calendar is loading...





KLIK KUN ÉN GANG PÅ “SEND” KNAPPEN. TAK 🙂

Ovenstående informationer vil blive brugt til at oprette og holde dig orienteret om din bookning. Når du klikker tilmeld ovenfor accepterer du samtidig vores politik for beskyttelse af persondata.

OBS: Vi oplever desværre, at mails angående din booking lander i spamfilteret. Tjek derfor denne i dit mailsystem, hvis du ikke modtager bekræftelse på modtagelse af din reservationsforespørgsel og senere hvis du ikke modtager en mail på godkendelse af din booking efter betaling.

De fleste mandage og torsdage er bookede allerede pga. Farinelli og torsdagsbaren. Man kan dog ønske disse dage til et dagsarrangement ved at rette henvendelse direkte til viceværten:

Ann-Kristine Nielsen
51 89 25 35
beboerhuset@humleby.dk

Adresse
Beboerhuset
Carstensgade 15
1770 København V