Ladestandere og delebiler i Humleby

Vi skal have flere ladestandere til elbiler i Humleby! 

Manglen på ladestandere betyder rigtig meget for husejernes beslutning om investering i elbil: Hele 43% svarede, at de enten har fravalgt eller udskudt køb af elbil pga. den begrænsede adgang til ladestandere. 

I starten af januar lancerede Husejerforeningens bestyrelse en spørgeskemaundersøgelse vedrørende husejernes holdninger og forventninger til implementering af ladestandere til elbiler – og evt. til delebiler i Humleby. 135 husstande har deltaget i undersøgelsen.

Godt 10% har allerede en elbil eller en opladningshybridbil. Men hvis vi skal have flere med, så er det afgørende, at der kommer flere ladestandere. Det er der heldigvis stor opbakning til. 34% siger: “Jo flere ladestandere jo bedre” og 41% siger: “Ja, men der skal stadig være plads til andre biler også”. 

Endelig spurgte vi ind til holdningen til delebiler. Baggrunden for spørgsmålet er, at en gennemsnitlig bil kun er i brug ca. 1 time pr dag. Resten af tiden holder den stille og fylder. Der er i Humleby overvældende opbakning til dette. Over 55% støtter idéen om flere delebiler i Humleby. 

Du kan se flere deltaljer i nedenstående grafer. Brug pilene til at skifte mellem de forskellige grafer.

Vi er i bestyrelsen glade for den store opbakning men også bevidste om, at der mange hensyn, der skal tages med. Vi vil gerne arbejde aktivt for at øve indflydelse på, hvad der kommer til at ske på dette område. Det gælder både overfor myndigheder og udbyderne af lade-løsninger. 

Bestyrelsen inviterer derfor til et arbejdsmøde for husejere og beboere, som ønsker at bidrage til denne proces. Vi forventer med afsæt i dette møde at nedsætte et udvalg, der kan arbejde videre med området. 

Husejere og beboere der ønsker at deltage i arbejdsmødet kan rette henvendelse til jens@humleby.dk.

Du er også meget velkommen til at give dit besyv med i nedenstående debat.

10 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Daniel Simons (Ca36)
5 måneder siden

Det var lidt skuffende, at spørgeskemaet var baseret på et valg mellem parkeringspladser til elbiler og andre biler. Der er sandsynligvis også nogle, der ligesom os ville foretrække at antallet af parkeringspladser i Humleby bliver reduceret. Jeg var glad for at se spørgsmålet om delebiler. Men hvis der ikke er en samtidig reduktion af antallet af parkeringspladser, vil nogle husstande bare købe en anden bil.

Henriette
6 måneder siden

El-parkeringspladserne i Humleby er en halv gang længere end en normal p-plads – det betyder, at for hver gang vi etablerer to el-pladser, mister vi en p-plads. El-pladserne ved skråparkering fylder ikke mere end almindelige p-pladser, derfor foreslår jeg, at el-pladser etableres på skråparkeringspladserne i vores nabolag.
Jeg synes i øvrigt, at det er problematisk, at vi for tiden får flere og flere biler, samtidig med at vi nedlægger parkeringspladser: Delvis parkeringsforbud i Kûchlersgade og Carstensgade (får vi aldrig en skraldebil i passende størrelse igen?), nedlægning af p-plads i Jerichausgade i forbindelse med etablering af privat parkering (kommer der et alternativ?), ekstremt langvarige ombygninger med alt hvad dertil hører af optagede parkeringspladser, handicappladser som bliver ved med at være handicappladser selvom deres brugere ikke er her længere (og handicappladserne er i øvrigt også en halv gang længere end en normal p-plads).

Nikolaj Weischelfeldt
6 måneder siden

Jeg er i princippet for flere ladestandere i Humleby. Jeg mener dog, at man nøje skal overveje og ensrette de modeller man vælger. Vi bor i et område, som har et meget særegnet udtryk, med en restriktiv lokalplan der bestemmer hvordan facader og huse skal se ud. Jeg vil blive ked af, hvis det ender op med en skov af forskellige ladere, med hver deres farve, form og logo. Derfor bør man vælge en slags stander, som er pæn (hvis en sådan findes) og opstille de samme overalt i Humleby.

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x