Købe eller leje et hus?

Alle huse i Humleby er ejerboliger. Dog er enkelte huse delt op i små private andelsforeninger. Humleby’s huse forhandles typisk hos ejendomsmæglere. Privat udlejning forekommer – og man kommer lettest i kontakt med Humleby’s husejere ved at annoncere i vort blad Nabo. Vi har også et lille glasskab ved beboerhuset Carstensgade/Ernst Meyers Gade, hvor man kan annoncere (det koster et mindre beløb). Det fremgår af opslag i glasskabet, hvordan man får sin annonce sat op.

Hos Boliga kan man se de huse, der er til salg for tiden via ejendomsmæglere.

Man kan også efterlyse en bolig via nedenstående kommentarfelt.

Held og lykke med søgningen.

244 kommentarer til “Købe eller leje et hus?”

  1. Hej,

    Vi er en familie på 4 – der drømmer at bo i Humlebyen.

    Vi flyttede for 3 år siden til fra vores andel på Vesterbro til Carlsbergbyen, men har fundet ud af at det at bo ved siden af Humleby ikke er det samme som at bo i Humleby.
    Så vi vil meget gerne skifte vores gulvvarme og elevator ud med trapper og hjerterum og være en del af det fællesskab i har <3

    Så hvis du/i går med tanker om at sælge, så skriv os på : Louisekampmann@gmail.com

    De bedste hilsner
    Jakob og Louise ( og Rosa og Karla)

    Svar

Skriv en kommentar