Nu kan beboerhuset bookes via humleby.dk

Beboerhuset træder i dag ind i den moderne digitale tidsalder. Eller rettere: Bookning af Beboerhuset bliver digitalt.

For at booke Beboerhuset kan du fremover gå ind på www.humleby.dk/beboerhus, hvor du kan se, hvornår Beboerhuset er ledigt og udfylde en booking-formular, hvis du ønsker at leje huset. Når du har udfyldt formularen – og betalt huslejen til viceværten – så får du en bekræftelse pr. mail.

Hvis du tænker, argh det lyder lidt for bøvlet for mig, så er du velkommen til at bruge den “gamle” metode til at booke Beboerhuset: Skriv eller ring til vores nye vicevært Josefine på mail beboerhuset@humleby.dk eller mobil 61 68 46 94.

Skriv en kommentar