Torsdagsbaren den 10. marts

Smile Jamaica & Niels Klapper Fisken
I Torsdagsbaren d. 10 marts præsenterer Peter Løvschall (VF24) et uddrag af semiakustiske versioner af musik fra de to bands, han spiller i: Smile Jamaica & Niels Klapper Fisken.

Niels Klapper Fisken har rumsteret i Randers og omegn siden starten af 90’erne, hvor de startede som et punkband. Med tiden overtog reggae og ska-beatet bandets musikalske identitet, og teksterne har gennem alle år været præget af skæve identiteters dadaistiske livssyn på emner som kærlighed, død og dyr.
Smile Jamaica har eksisteret som et reggae-kollektiv siden årtusindskiftet og har gjort det til et speciale at spille moderne rock- og popklassikere i reggae og ska -versioner – blandet med original reggae og godt humør.
Musikere: Peter Løvschall (Guitar & Sang), Megl Pehn (Trommer), Sine Pehn (Bas, Kor), Maria Bernhard (Sang), Jakob Bondesen (Trompet, Kor), Hakon Steinø (Saxofon), Johannes Busck (Guitar)

image

Skriv en kommentar