Ernst Meyers Gade

Som alle de andre guldalderkunstnere måtte også Ernst Meyer til Rom. Som 22-årig drog han til München og 5 år senere, sammen med vennen Bissen, til “Den evige stad”. Men til forskel fra de fleste af de andre blev han der, og i 37 år var han en selvskreven og humørfyldt del af det livfulde danske kunstnermiljø i verdensstaden. På det berømte billede fra 1839 af D.C. Blunck: DANSKE KUNSTNERE I OSTERIET LA GENSOLA I TRASTEVERE ser vi ham sidde lige ved siden af hovedpersonen Thorvaldsen. Denne er sunket ind i sig selv og sin egen skønhedsverden, mens Ernst Meyer tænder sig en cigar, og Küchler har fat i skitseblokken og søger at indfange den romerske folkelivsstemning

Det var også dén der havde Ernst Meyers interesse. “Lad blot andre strømme til Vatikanet og studere antikkerne. Jeg bliver her på torvet. Det er mit Vatikan” sagde han, mens han producerede den ene (bestilte) genrebillede efter det andet, og i øvrigt tog del i det muntre kunstnerliv.

Dette liv i den danske kuntnerkoloni er et kapitel for sig og er blevet skildret i mangfoldige sammenhænge. ” Flid, orden og varme for deres syssel karakteriserer dem alle,hedder det i en anonym samtidsskildring. Tidlig står enhver op, og næsten alle drikker deres kaffe i Café Greco. Derpå arbejder man til klokken tolv og holder da et tarveligt måltid, hvorved samtalen i almindelig-hed er meget levende. Efter måltidet arbejdes der igen så længe dagslyset rækker, og man samles så om aftenen på et eller andet værtshus, hvor man ved en halv flaske vin og et meget let måltid morer sig fortræffeligt, ofte med megen lystighed og vittighed.

Ofte bevægede det animerede selskab sig ud i det fri i byens omegn. Og også højtiderne blev fejret. Küchler skriver således i et brev til Eckersberg om juleaftenen i 1830:

“Aftenen var meget morende… Vi var 24 danskere forsamlet den aften, hvoriblandt Thorvaldsen også gjorde selskabet den ære med sin nærværelse… Da alle var forsamlet og havde indtaget en lille forfriskning af vin, brød og ost, blev juletræets presenter bortspillet. Thorvaldsen vandt f.eks. et nøgent barn i en vugge og Ernst Meyer en barnetrompet. Der blev musiceret og senere blev døren til spisestuen slagen til side og et veldækket bord præsenterede sig for selskabet.

Til Thorvaldsen var der flettet en laurbærkrans, men hans beskedenhed tillod ham ikke at smykke sine lokker dermed. Ved bordet blev afsunget to sange af kandidat (Chr.) Winther. Efter bordet blev der danset til klaveret. Kl. 12 forlod Thorvaldsen os og strax efter ham en del af de andre. Kun enkelte blev tilbage for at oppebie tiden, da vi ville ud i Santa Maria Maggiore for at se splinterne af Kristus-krybben, som blev fremvist ved procession… Dette muntre og intense liv som Meyer var landet i ønskede han ikke at forlade. Hans baggrund var ellers tysk/dansk, født i Altona, og allerede som 15-årig kommet til København, hvor den kendte kunstmæcen Nathanson sørgede for den ganske uformuende dreng, og fik ham optaget på akademiet og Lorentsens malerskole. Her viste han store evner, tilegnede sig Eckersbergs formsprog og lærte sig ved selvstudier omfattende koloristiske færdigheder. Han var således godt rustet, da han i sin unge alder drog sydpå, og i Rom kom talentet til fuld udfoldelse, indenfor flere områder – han var således en glimrende (og romantisk) skildrer af naturen omkring Rom – men især indenfor det der skulle blive hans speciale: billeder af folkelivet og gerne med små indbyggede handlinger omkring en hovedhandling – således i det kendteste af dem alle: EN ROMERSK BREVSKRIVER LÆSER ET BREV FOR EN UNG PIGE fra 1835, og som man kan se på Thorvaldsens Museum.

Det lykkelige liv fik et knæk da hans helbred begyndte at volde vanskeligheder i 40´erne, og et apoplektisk anfald senere berøvede ham den fulde arbejdsevne. Resten af sit liv var det mest akvareller han arbejdede med, men sit gode humør og sin saftige lune beholdt han til det sidste. Han døde i 1861 og har efterladt sig en stor samling malerier, hvoraf mange kan beses på Statens Museum, Glyptoteket, Hirschsprung og Thorvaldsens Museum.

På næste søndag, den 11.maj 1997, er det hans 200 års dag! Det kan Ernst Meyers Gade næppe nå at fejre??

Verner Tholsgaard og Steffen Støvring

LITTERATUR:
* Salmonsens konversationsleksikon bd.16
* Bramsen: Ny dansk kunsthistorie bd.3
* Carl V.Petersen: Italien i dansk malerkunst

Skriv en kommentar